onsdag den 29. maj 2013

Hvad spiser sådan en veganer ?

Det er der nok mange der undre sig over. Hvordan får man proteiner og er det overhovedet sundt ?! Proteiner er der i alting, stort set. Så det skulle aldrig blive et problem, medmindre man lever af junk-food eller lign. Noget man måske kan komme ud i og mangle er B12, som findes i kød, og på uvaskede grønsager, altså i jord. I gamle dage, da man dyrkede sine egne grønsager, kunne man forestille sig, at man fik B12 nok ad den vej, da det nok ikke blev ligeså godt vasket, hvis overhovedet. De har fundet ud af at selv om du spiser kød, er der stadig en del der ikke får nok B12 og det kan godt være ret alvorligt. Jeg tager en halv tyggetablet om dagen med methyl-cobalamin, som skulle være bedre end cyan-cobalamin, som er det mest brugte, fordi det er billigere. Derudover tager jeg en omnimini tyggetablet for børn, fordi jeg ikke vil have de høje doser der er i vitamin piller til voksne. Jeg har i mange år gået og tænkt over om jeg skulle kaste mig ud i, først og fremmest og blive vegetar, jeg vidste ikke hvad en veganer var på det tidspunkt. Efter uger med galdestens anfald hver nat, læste jeg et sted, at for meget protein kunne være en trigger, så jeg skippede kødet et par dage, og jeg fik igen nætter med søvn. Jeg prøvede og spise noget kylling igen en dag, og om aftenen fik jeg endnu et galdestens anfald. Så nu tør jeg faktisk slet ikke spise kød igen. Men det er heller ikke noget jeg nogensinde har været særlig vild med og desuden tror jeg at vi kan give et højt protein indtag, skylden for en masse sygdomme. Kød og mælkeprodukter. Mælk er ikke beregnet til os mennesker, det er til deres kalve. Der er måske en masse kalk i, men det er der også i grønsager, og det optager vi endda meget bedre. Efter en masse research valgte jeg derfor og blive veganer. Det er der nok nogle bekendte, der synes er mærkeligt, men det kan jeg leve med. Jeg er på ingen måde fanatisk. Så jeg kan nok godt "komme til" og falde i nogle gange, fordi jeg ikke vil forbyde mig selv en is f. eks eller en falafel med dressing. Kød holder jeg mig dog helt fra. Indtil videre har jeg kun været veganer en måneds tid, og jeg synes helt ærligt jeg får bedre mad nu end før. Her er hvad jeg har spist i dag som eks. ;

Morgenmad: Overnight oats, med en banan, vanilie og kanel og frugt på toppen.
Mellem: 20. g valnødder, 1. stk rugbrød med avocadocream og tomat.
Aften: 2 stk. rugbrød med avocadocream og nuttolene, hummus og pestokartofler. Salat, og et styk wasa knækbrød med hjemmelavet Nutella.
Mellem: 20. g valnødder. 2. stk wasa knækbrød med peanutbutter, og den anden med mørk pålægschokolade.


Før i tiden ville der have stået, 4. hvide boller med smør. Aftensmad: En burger menu eller pizza. Mellem: Chokolade, kage ell. chips. Ingen frugt eller grønt til denne unge dame.

Det mad jeg spiser nu, er ikke meget, da jeg er på kur, så jeg får kun omkring 1300 kalorier om dagen. Jeg glæder mig rigtig meget til jeg er kommet af med det hele og kan spise mere, for jeg ææælsker mad og meget af det ;)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar